En analyse fra marts 2019 har vist, at de årlige effektiviseringsgevinster for det offentlige er på 652 mio. kr. årligt, mens den private sektor sparer 298 mio. kr. årligt.
Syv punkter om bedre adressedata
Adresseprogrammet indeholdt en række konkrete aftaler om, hvordan datakvalitet og -aktualitet skal forbedres. Brugerne vil derfor opleve data som:
- Frie og tilgængelige: Data er til rådighed for de it-systemer, der skal bruge dem, med så få barrierer som muligt. Det sker via solide og kraftige digitale tjenester mv., som løbende supporteres og udvikles.
- Pålidelige: Data er kontrollerede og kvalitetssikrede gennem daglig brug og opfylder aftalte normer. Fejl og mangler indberettes på en nem måde – og rettes effektivt og hurtigt.
- Konsistente: De store grunddataregistre CPR, CVR og BBR/ejendom anvender samme adressegrundlag. Det betyder, at oplysninger fra flere kilder med sikkerhed kan knyttes sammen.
- Tidligt på færde: Data registreres så tidligt, som det er muligt - fx så byggevareleverandøren, entreprenøren og elselskabet har en adresse på byggepladsen, selv om folk ikke er flyttet ind endnu.
- Aktuelle: Data opdateres løbende i realtid. Og når data er opdateret, vil de være digitalt til rådighed for brugerne i løbet af minutter eller timer.
- Dækkende: Adresserne er dér, hvor de behøves, og der er ikke ”hvide pletter på landkortet”, dvs. områder uden adresser, hvor mennesker skal have leveret tjenester (fx varer, post, hjemmehjælp, ambulance).
- Præcise og navigationsegnede: Data er entydige og har en geografisk nøjagtighed, som svarer til den teknologiske udvikling fx i smartphones. Adresserne er knyttet til vejnettet, så de er grydeklare til GPS-navigation.
Læs nyheden om adresseprogrammets effektiviseringsgevinster på hjemmesiden: https://sdfi.dk/om-os/nyhedsrum/nyheder/nyhedsarkiv/2019/mar/der-er-kommet-styr-paa-de-danske-adresser