Det antages almindeligvis, at adresser indgår i helt op til 80 % af de digitale løsninger, som et moderne samfund betjener sig af.
Adgangen til korrekte og opdaterede oplysninger om Danmarks adresser har derfor meget stor værdi for danske myndigheder, for virksomhederne og for borgerne.
For at sikre at hele samfundet har adgang til de samme oplysninger om Danmarks adresser, registreres alle adressedata ét sted, nemlig i Danmarks Adresseregister. Da det er kommunerne, der fastsætter vejnavne og adresser, er det også kommunerne, som registrerer de tilhørende data.
Reglerne sikrer også, at data er standardiseret, har en nogenlunde ensartet kvalitet og at de kan tilgås et sted og uden betaling.
I forbindelse med ”adresseprogrammet”, som blev afsluttet i 2018, har staten og kommunerne besluttet, at kvaliteten og aktualiteten af adresse forbedres. I forbindelse med adresseprogrammets datavask projekt, har kommunerne forbedret data, således at adressedata nu lever op til Adresseloven. Det betyder bl.a at alle adresser har et adgangspunkt samt at alle vejnavne har en vejnavnebeliggenhed.
Persondata - fx om hvem der bor på adressen - indgår ikke i de data, der findes i adresseregisteret. Sådanne oplysninger registreres andetsteds, fx i CPR, og er beskyttet af lovgivningen.