Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) stiller bl.a. adressedata til rådighed for producenter af GPS-navigation. Det er op den de enkelte firmaer om de vil anvende adresserne, og hvor ofte de vil opdatere adresserne.
Sådan gør du
På markedet for vejnavigation er der hovedsageligt to multinationale udbydere – Tele Atlas (TomTom) og HEREmaps (Garmin). Begge selskaber indsamler egne data fra forskellige kilder, som er SDFE ukendte. Hvis du oplever fejl i en rutebeskrivelse eller en GPS-navigation, kan fejlene indberettes via internettet
Vær opmærksom på at nogle links ikke virker når browseren "Internet Explorer" anvendes.
TomTom: tomtom.com/mapshare/tools
Du skal oprette dig som bruger med e-mail og password, før du kan indberette fejl.
Garmin: mapcreator.here.com
Du skal oprette dig som bruger med e-mail og password, før du kan indberette fejl.
Google Maps og mobil-GPS
Man kan også navigere vha. Google Maps, enten ved papirudskrifter eller via enheder med GPS. Fejl i Google Maps kan indberettes her: google.dk/maps, hvor der i nederste højre hjørne er angivet teksten "Send feedback".
Du skal oprette dig som bruger med e-mail og password, før du kan indberette fejl.
KRAK/Eniro
Fejl i KRAK/Eniros kortmateriale kan indberettes ved at sende en mail til kortredaktionen@kundeservice.krak.dk
Fejl i adresser
Oplever du fejl ved placeringen af en adresse, kan du kontakte adressemyndigheden i den kommune adressen er registreret.
På denne side: danmarksadresser.dk kan du se placeringen af alle adresser i Danmark. Tjek først adressens placering på denne hjemmeside, FØR du kontakter kommunen. Hvis der ikke er fejl i adressen her, kan du kontakte GPS-producenterne og indberette fejlen hos dem.
Ser du fejl i SDFI’s topografiske kort
kan fejlen indberettes her: indberetning.sdfi.dk
I øverste højre hjørne er angivet ”Log ind”, som foretages med Nem-Id.
Du er også altid velkommen til at sende en mail til vores hovedpostkasse sdfi@sdfi.dk.