Reglerne skelner mellem situationer, hvor kommunen skal fastsætte vejnavne, og situationer, hvor kommunen kan fastsætte vejnavne, hvis den finder det hensigtsmæssigt.
Der skal fastsættes vejnavne for alle offentlige veje og private fællesveje, samt i kolonihaveområder og for visse ejendomme, der anvendes til kollektive ferieformål, feriecentre eller lignende.
Vejnavne til statsveje skal fastsættes efter samtykke fra Vejdirektoratet. Motorveje, motortrafikveje o.l. skal også have et vejnavn, uanset at der evt. ikke findes adresser langs vejen.
Vejnavne til private veje og andre færdselsarealer og områder, som ikke er omfattet af vejlovgivningen, skal fastsættes efter samråd med grundejeren. I tilfælde af at der ikke opnås enighed med grundejeren, fastsætter kommunen vejnavnet.
I nogle tilfælde kan et ”vejnavn” fastsættes for et område uden egentligt vejnet fx et naturområde eller en lille ø.
Kommercielle navne
Det er besværligt og omkostningsfuldt at ændre et allerede fastsat og indarbejdet vejnavn.
Derfor fraråder Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vejnavne, som er snævert knyttet til tidsbestemte forhold, fx til navnet på en bestemt virksomhed som findes på stedet.
Fraflytter virksomheden kan navnet ofte være uacceptabelt for de virksomheder, som senere flytter ind i området.
Personnavne
Stednavneudvalget og Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur anbefaler, at navne på nulevende personer eller på nyligt afdøde personer ikke anvendes i vejnavne. Anbefalingen støtter sig bl.a. til en FN-resolution.
I mange kommuner findes der generelle regler som bl.a. fastsætter hvor lang ”venteperiode” der skal være inden navnet på en afdød person kan anvendes. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur anbefaler kommunerne at have sådanne regler og at venteperioden sættes til mellem 3 og 5 år.