Listen viser adgangspunkter med teknisk standard ”TD”, ”TK” og ”TN”, hvor husnummeret ikke er tilknyttet en BBR-bygning og ikke er tilknyttet en GeoDanmark bygning.
Disse tre tekniske standarder, er alle defineret af at være beliggende i en bygning, hvorfor den tekniske standard for adgangspunktet muligvis er forkert og bør rettes. I mange tilfælde er der tale om et teknisk anlæg, der bør tildeles den tekniske standard "TA".
Som Adressemedarbejder skal du tage stilling til om adgangspunktets tekniske standard skal ændres til ”TA”, da denne tekniske standard dækker adresser, der ikke skal være tilknyttet en bygning. ”TA” anvendes til adresser, der er fastsat ud fra §§ 35 og 36 i Adressebekendtgørelsen, og anvendes hvor der er fastsat en adresse, og denne adresse ikke skal være placeret i en bygning, og hvor adressens adgangspunkt ikke anses for at være uspecificeret eller foreløbigt. Eksempler kan være adresser fastsat til idrætsanlæg, ramper til parkeringsanlæg, husbåde, legepladser og lignende.
Hvis adgangspunktet på sigt skal knyttes til en bygning, men denne tilhørende GeoDanmark bygningspolygon mangler, kan du enten vælge at lade den tekniske standard være, eller ændre den til ’UF’. Ved at ændre den tekniske standard til "UF" for de adgangspunkter der på sigt skal tilknyttes en bygning, bliver det en del af den automatiske proces ’Flytning af adgangspunkter’. Når bygningspolygonen bliver synlig, vil den automatisk blive rykket på plads, og tildelt den korrekte tekniske standard. Det betyder at du ikke selv skal flytte adgangspunktet på plads senere.
Se yderligere i vejledningen ’Tekniske standarder for adgangspunkter’, ved at trykke her.
Sådan bruges listen:
Nedenfor vælges hvilken kommune listen skal genereres for. Hvis der i den ønskede kommune er adgangspunkter med teknisk standard ”TD”, ”TK” og ”TN”, hvor husnummeret ikke er tilknyttet en GeoDanmark- eller BBR-bygning, vil listen indeholde disse adresser. Ved hver række i listen kan der enten vælges knappen ’Vis på kort’, eller ’Gå til link’, hvis du ønsker at se adressen i DAR.
Der vises max 2000 adresser i listen på siden, dog angives alle adresser i kommunen for det valgte element, hvis du downloader data i en CSV-fil. CSV-formatet kan let indlæses i Excel ved at følge vejledningen her.
Data er realtidsdata fra DAR.