Datakvalitetsforbedringer

Kommunerne og SDFE har i fællesskab gjort et kæmpe stykke arbejde med henblik på at sikre, at DAR blev ”født” med data af høj kvalitet og aktualitet. Rigtig mange nye adresser kom til, ligesom der blev gennemført en omfattende ”datavask” af de adresser, der allerede fandtes.

For at sikre, at vores fælles store arbejde ikke går tabt, og at den høje datakvalitet i DAR opretholdes, måler SDFE løbende kvaliteten af DAR-data og vil kommunikere om dette på danmarksadresser.dk.

Informationen skal være med til at bringe en større klarhed over datakvaliteten generelt samt give kommunerne et godt arbejdsredskab til at opretholde datakvaliteten i DAR.

I menupunkterne ses lister, der indeholder oplysninger om fejl i adressedata. Det kan fx være lister vedrørende adgangspunkter, der ligger uden for den tilhørende bygning.

Listerne kan udtrækkes for hver kommune, og der vil i forbindelse med listerne tillige fremgå en vejledning om, hvordan kommunerne kan anvende listerne til at foretage fornødne fejlrettelser i DAR.

Forbedringslisterne vil være tilgængelige permanent på danmarksadresser.dk, og når en fejl på listen er rettet i DAR, vil fejlen automatisk udgå af listen, ligesom nye opståede fejl automatisk vil komme på listen.

Der vil i løbet af 2020 løbende blive lagt forbedringslister her på danmarksadresser.dk