Spring navigation over
Indhold start

Vejnavne

Vejnavne fastsættes af kommunalbestyrelsen efter de regler, som findes i adressebekendtgørelsens kapitel 2, §§ 4-8. Kommunen kan også beslutte at ændre et eksisterende vejnavn.

Bekendtgørelsen skelner mellem situationer, hvor kommunen skal fastsætte vejnavne, og situationer, hvor kommunen kan fastsætte vejnavne, såfremt man finder det hensigtsmæssigt.

Vejnavne til hovedlandeveje skal fastsættes efter forhandling med Vejdirektoratet. Motorveje, motortrafikveje o.l. skal også have et vejnavn, uanset at der evt. ikke findes adresser langs vejen.

Vejnavne til interne veje, torve, pladser o.l., dvs. færdselsarealer, som ikke er omfattet af vejlovgivningen, skal fastsættes efter samråd med grundejeren. Kommunen har dog ikke pligt til at opnå enighed med ejeren før vejnavnet fastsættes.

I nogle tilfælde kan et ”vejnavn” fastsættes for et område uden egentligt vejnet fx et kolonihaveområde eller en lille ø.

Kommercielle navne

Det er besværligt og omkostningsfuldt at ændre et allerede fastsat og indarbejdet vejnavn.

Derfor fraråder Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering vejnavne, som er snævert knyttet til tidsbestemte forhold, fx til navnet på en bestemt virksomhed som findes på stedet.

Fraflytter virksomheden kan navnet ofte være uacceptabelt for de virksomheder som senere skal flytte ind i området.

Personnavne

Stednavneudvalget og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering anbefaler, at navne på nulevende personer eller på nyligt afdøde personer ikke anvendes i vejnavne. Anbefalingen støtter sig bl.a. til en FN-resolution.

I mange kommuner findes der generelle regler som bl.a. fastsætter hvor lang ”venteperiode” der skal være inden navnet på en afdød person kan anvendes. SDFE anbefaler kommunerne at have sådanne regler og at venteperioden sættes til mellem 3 og 5 år.